Ekstraordinær generalforsamling 15/8 2024
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. valg af formand til bestyrelsen
3. valg af kasserer til bestyrelsen
4. Forslag om ændring af vedtægter, så bestyrelsen kan ændre kontingentet uden at det kræver godkendelse på generalforsamlingen.
Begrundelse: Bestyrelsen får mulighed for løbende at ændre foreningskontingentet og oprette nye former for medlemskaber.
Referat af ekstraordinær generalforsamling i Hornslet Motionscenter 15/08 24
Den afgående formand takker for det store fremmøde og indleder mødet med at gennemgå dagsordenen, der har følgende på programmet:
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Allan Skovgaard som dirigent, og Allan takker ja og overtager herefter ordet.
Dirigenten kan fastslå, at mødet er indkaldt til tiden og minder om, at det kun er betalende medlemmer i mindst et år, der har stemmeret.
2. Valg af formand til bestyrelsen
Janne Klitgaard er opstillet som kandidat til formandsposten af bestyrelsen, og der er ingen modkandidater.
Janne vælges ved håndsoprækning som formand.
3. Valg af kasserer til bestyrelsen
Knud Christensen er opstillet som kandidat til kassererposten af bestyrelsen, og der er ingen modkandidater.
Knud vælges ved håndsoprækning som kasserer.
4. Forslag til ændring af vedtægter vedr. kontingentpriser og former
Ny tekst: § 5 Foreningskontingent fastsættes af bestyrelsen.
Efter en række relevante spørgsmål og dialog vedtages ændringen med mere end 2/3 dele af de tilstedeværende medlemmer.
Tre stemte imod.
Underskrift
Formand for bestyrelsen
Janne Klitgaard
Referant/sekretær for bestyrelsen
Naja Kristensen
Dirigent
Allan Skovgaard
Kim og Henrik stopper i bestyrelsen
Kære alle
Kim har besluttet at stoppe som både formand og daglig leder i motionscentret.
Han har været i bestyrelsen i 28 af foreningens 35-årige levetid
- heraf de sidste 17 år som formand.
Kim stopper 30. juni som daglig leder
- men fortsætter som formand frem til vores ekstraordinære generalforsamling 15. august.
Bestyrelsen sender en kæmpe tak til Kim for det uvurderlige stykke arbejde, han har gjort for at udvikle og drive foreningen i så mange år.
Det bliver svært at erstatte.
I samme ombæring skal vi også have ny kasserer, da Henrik hele tiden har sagt, at han går, når Kim går.
Også en stor tak til Henrik for at være en vigtig konstant i bestyrelsen gennem rigtig mange år.
Både Henrik og Kim var vigtige drivkræfter i byggeriet og flytning af centeret fra Hornslet Hallen til vores nuværende placering.
Bedste hilsner
Bestyrelsen

