
SKRÆMMENDE: Over halvdelen af os motionerer ikke
I Region Midtjylland dyrker 58 % af alle over 16 år ikke idræt eller motion i fritiden, og Syddjurs var i 2021 den kommune med færrest daglige cyklister
Af Mogens Greve
* Nederst her i artiklen ser du Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bevægelse og motion
Undersøgelsen HVORDAN HAR DU DET lavet af DEFACTUM, Region Midtjylland, viser, at der fra 2010 til 2021 er 20 procent flere i Syddjurs over 16 år, der ikke dyrker idræt eller motion.
Afsnittet om fysisk aktivitet starter på side 64 i rapporten "Hvordan har du det".
På side 78 sammenlignes antallet af cyklister i kommunerne
- Syddjurs har færrest af alle.
Undersøgelsen viser, at hele 58 % i Region Midtjylland ikke dyrker idræt eller anden form for motion.
18 % af os betegnes som fysisk inaktive - og er kun 0-1 dag om ugen fysisk aktive i mindst 30 minutter pr. dag.
Samtidig stiger andelen af svært overvægtige borgere og af ensomme borgere - også i Syddjurs.
Gør noget godt for dig selv
Hornslet Motionscenter er lokalområdets største og mest veludstyrede forening af sin art - og med flest holdtilbud.
Vil du gør noget godt for dig selv
- så meld dig ind, få sved på panden og mød en masse andre mennesker.
Som medlem har du fri adgang til alle hold og fri træning i centret alle året dage.
Hyggen og kaffen bagefter er med i prisen.
Måske en god idé at hoppe på cyklen hen til centret
- for din egen skyld og for at rette lidt op på statistikken.
Foretrækker du at få din motion på anden vis, er det også fint.
Det vigtigste er, at du gør noget.
* Det siger Sundhedsstyrelsen:
Det nytter at motionere - også for din mentale sundhed.
Grundig forskning viser, at fysisk aktivitet forebygger bl.a. hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, knogleskørhed og flere kræftformer.
18-64-årige bør være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen.
Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter.
Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet og stadig kan snakke med andre.
Hvis de 30 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter.
Mindst to gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed.
Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du er forpustet og har svært ved at snakke.
Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
Længere tids aktivitet end minimum angivelsen er endnu bedre.
